Vilkår

Information

1: Indledning
Møllers online landhandel ejes af familien Møller Tang fra Vestjylland ved Ulfborg. Familien har i mange år samlet på vintage, retro og særlige ting.

Vi er en familie der bor på landet og som i denne webshop sælger vores løbende samling af second hand specialiteter. Vi lever i hverdagen med recycling / genbrug som et miljørigtigt valg i vores liv. Vi er en ægte “gør det selv” familie fra Vestjylland, som har gennemset og testet hver enkelt vare i webshoppen.

Vi reparerer effekter så de genskabes til original stand og upcycler i vores fritid. Vi har hjerte for de historier der ligger i specielle ting og gør hvad vi kan for at bringe denne historie videre til dig i original stand.

Denne webshop blev den 01.06.2020 oprindeligt oprettet som familiens private handels side.  Den 08.11.2020 registrerede vi Møllers online landhandel som mindre familie virksomhed hos erhvervsstyrelsen pga. stor efterspørgsel fra vores gæster. Vi har derfor følgende CVR NR: 41827092.

Vi ønsker, at du som gæst er glad for det køb du gør hos os. Vi opfordrer derfor til, at du også læser resten af denne tekst, så du ved præcist hvilke fordele og vilkår der er for køb af brugte varer hos os, og hvad du kan forvente.

Vi vil sikre, at vores beskrivelser af produkter og billeder er så detaljerede som muligt i vores annoncer. Vi vil sikre at produkter er gennemtestet, efterset og serviceret før en vare lægges i webshoppen. På den måde er du velinformeret om den vare du ønsker at købe, og mest sikker på et lykkeligt køb.  Vi ønsker høj sikkerhed i vores online butik. Vi ønsker at du er glad og tilfreds med en handel du har lavet med os, og at du føler dig tryg gennem kontakten med os. Du er altid velkommen til at ringe, maile eller kontakte os via messenger, hvis du ønsker at vide mere om en vare inden du køber den.
Kontaktoplysninger står nederst på denne side 🙂  

2: Leveringstyper / afhentning
Vi sender over hele Danmark via GLS.  Møllers online landhandel giver gratis fragt ved køb over 1000 kroner.

Her kan du se de generelle betingelser hos vores fragtleverandør GLS, som du samtykker til ved at acceptere vilkårene på Møllers online landhandel.

https://gls-group.eu/DK/da/generelle-betingelser.html

Når du modtager din pakke i pakkeshop.
Møllers online landhandel anvender udelukkende “pakkeshop til pakkeshop” fragtløsninger via GLS. Dette gør vi da det sikrer dig som kunde bedst muligt.  Vi anbefaler at man altid  som kunde i pakkeshopper gennemgår emballagen ved modtagelsen, og kun kvitterer for modtagelse af pakker som ser intakte ud, og som ikke har tegn på skader. Hvis du ikke kvitterer for modtagelsen, så har du som kunde intet ansvar da du ikke har håndteret pakken, og den sendes automatisk retur. Hvis du har afvist en modtagelse af en vare sendt af os og ønsker refundering, skal du kontakte os straks (inden 24 timer).
Når du som kunde har kvitteret for modtagelsen af pakken, så har du som kunde ansvaret for pakken og transporten hjem til din bopæl.

Forsikring og transportskade
Alle pakker bliver forsvarligt pakket ind af Møllers online landhandel inden afsendelse. Eventuelle skader under transport med vores leverandør GLS, er forsikret af GLS op til 4500 kroner, både for modtager og afsender. Såfremt du opdager en transport skade på en vare købt hos os som du har kvitteret for modtagelsen af i pakkeshoppen, henviser vi dig til at anmelde skaden straks til GLS på dette nedenstående link. Dette skal jf. GLS vilkår ske inden 5 hverdage efter levering. Du skal også tage fotos af pakken som har fået skade.

https://gls-group.eu/DK/da/kontaktgls

GLS behandler din anmeldelse og træffer en afgørelse og udbetaler forsikringssum. Vi er i dialog med dig med råd og vejledning indtil sagen er færdigbehandlet. Det vil altid være GLS og Møllers online landhandel der står med tabet ved en transportskade fra pakkeshop til pakkeshop. En sådan transport skade sag kræver, at du har lidt tålmodighed imens sagen bliver afgjort.

Når du har anmeldt transportskaden til GLS, så skal du videresende den mail kvittering du har fået af GLS til os. Vi tager så kontakt til GLS og overtager sagsbehandlingen for dig og afregner med dig når vi har færdigbehandlet sagen. Dette tager op til 72 timer fra du har sendt din skadesanmeldelse til GLS.

Vi tager ikke varer med transportskader retur.

Ønsker du forsendelse med andre transportfirmaer skal du kontakte os.

Fragtpriser
Vores fragtberegner beregner prisen automatisk.  Ved køb af flere varer under 1000 kroner betaler du fragten for den tungeste vare.
Vi sender ofte samme dag som du har bestilt din vare og normalt modtager du din vare inden for 1-3 hverdage.

Afhentning og gennemsyn (Covid 19 – safe shopping)
Efter aftale kan du komme på besøg og gennemse på de ting du finder på denne online handels side før dit køb. Vi har ingen fysisk butik.

Vi bor på en privat gård hvor vi opbevarer vores ting og vi har etableret et lille showroom. Vi har ingen åbningstider men det kan aftales individuelt hvis du ønsker at hente en købt genstand eller hvis du ønsker at komme og vurdere en genstand inden køb. Du er hjertelig velkommen og du kan afhente alle ugens dage efter telefonisk aftale.

Se mere under “kontakt os” nederst på denne side.

Aftale om afhentning efter bestilling
Hvis du i din ordre vælger “Gratis afhentning hos Møllers online landhandel” så sættes din vare til side og vi afventer kontakt fra dig pr. telefon, mail eller via Messenger, om ønsket afhentningstidspunkt hos Møllers online landhandel. Vi er meget fleksible ift. Afhentning.  Købte varer opbevares ikke over 14 dage fra betalingsdato uden særaftale. Såfremt en vare ikke er afhentet inden 14 dage uden særaftale, så påkræver vi os ret til at donere varen til nærmeste genbrugsbutik. Varen indleveres  og du har hermed gjort en god bæredygtig gerning og støttet et godt formål.

Hvis du ønsker at vi opbevarer en vare i en periode længere end 14 dage så aftaler vi det gerne med dig. Kontakt os blot og vi finder en løsning. 🙂

3: Fortrydelsesret
Du har 14 dage fra du har modtaget din vare til at fortryde dit køb. Kontakt os skriftligt via vores mail som findes under menuen kontakt, hvis du har købt en vare og ønsker at anvende din fortrydelsesret.

Fra du kontakter os med fortrydelsen af dit køb har du 14 dage til at sende varen retur. For fuld refundering er det en betingelse at varen er i væsentlig samme stand og mængde som i annoncen på vores webshop, da du modtog varen. Hvis varen ikke er i væsentlig samme stand, så refunderer vi et beløb der svarer til varens pris minus værdiforringelsen.  Du skal selv betale for fragten. Når vi har modtaget varen igen, inden for de 14 dage, så sender vi de penge retur som du har givet for dit køb minus din retur fragt. 🙂

4: Betaling
Hos Møllers online landhandel anvender vi Mobilepay som sikker betalingsplatform. Når du handler på Møllers Landhandel www.vestjyllandgenbrug.dk , kan du enten benytte  mobilepay, bankoverførsel eller kontantbetaling ved afhentning. For at beskytte dine kortoplysninger håndteres din betaling med betalingskort og mobilepay af en godkendt leverandør, som i dette tilfælde er Mobilepay. Denne leverandør sørger for, at alle oplysninger behandles krypteret, så hverken Møllers landhandel eller andre kan få adgang til dine kortoplysninger. Du kan finde oplysninger om mobilepay her: https://www.mobilepay.dk/

I vores webbutik kan du bruge følgende betalingsformer: Mobilepay, Bankoverførsel og kontant betaling ved afhentning.

5: Reklamationsret
Du har ikke 2 års reklamationsret på ting købt hos os. Vi forhandler vintage  brugtvarer og disse har du ikke 2 års garanti på, da mange af varerne er meget ældre end 2 år. Vi har kontrolleret og gennemgået alle varer meget kritisk inden afsendelse. Alle varer hvor der ikke er nævnt andet i beskrivelsen af varen, er brugtvarer af høj kvalitet. Ved køb i vores online landhandel fravælger du automatisk reklamationsretten.

6: Personlige data
For at kunne handle hos os skal du oplyse navn, adresse, mail og telefonnummer med mindre du møder personligt op og handler kontant, i så fald laver vi en kvittering til vores regnskab. De oplysninger du indtaster på denne hjemmeside anvendes til forsendelse og til vores regnskab. Oplysningerne opbevares i 5 år fra udgangen af det år som du har købt en vare hos os  jf. bogføringslovens § 10. Vi videregiver de af de ovennævnte oplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig, til det fragtfirma, som skal levere varen.  Det navn, den adresse, det telefonnummer ved bestilling, fremgår af den pakkelabel, som sættes på varen til brug for levering. Din email adresse anvendes til at vi kan sende dig en kvittering og til at fragtfirmaet kan maile dig status på din forsendelse. Dit mobilnummer anvendes af fragtfirmaet til at sende dig information om hvor du kan afhente din vare.

7: Cookies
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Vi anvender ikke dine cookies til andet end at din browser gemmer hvor du sidst var. Dvs. hvis din computer eksempelvis bryder ned så har din browser sikkerheds gemt dine oplysninger. Dette giver den bedste oplevelse for dig som kunde. Vi sender ikke dine cookies videre til trediepart.

8: Rabatter m.m
Hos Møllers online landhandel modtager du en rabat kode der frigiver 10% i rabat ved din anden ordre, hvis du i din første ordre har købt for over 300 kr. Denne rabatkode skal anvendes inden 20 dage. 
Derudover modtager du gratis fragt ved køb over 1000,-

9: Klagevejledning
Hvis du ønsker at klare over et køb hos os skal du kontakte os skriftligt via vores mail under menuen kontakt, eller ved at svare på mailadressen på den faktura som du har modtaget.  Hvis vi ikke kan finde en løsning som er tilfredsstillende for dig har du mulighed for at klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr

Med venlig hilsen
Familien Møller Tang 2020

Vi ønsker dig en rigtig god oplevelse hos os 🙂

Wishlist 0
Continue Shopping